Autocamper Nyheder - Alt om autocampere

Ture tilbyder en dejlig blanding af køreglæde og oplevelser. Det er op til en selv at bestemme tempoet og længden på turen såvel som et eventuelt tema. Temature er især veludviklet i Tyskland der har ikke mindre end 150 forskellige ruter, der hver især repræsentere de tyske regioner under et eller andet tema. Men også Danmark er repræsenteret.

Der er også den mulighed at man vil dele en tur, pladser og oplevelser på en tur. Til det findes der også muligheder, eller lade sig inspirere af færdige ruter og andre ligesindede der har delt deres ruter og oplevelser. Her præsenteres et par muligheder som er de mest gennemarbejdede i øjeblikket.

Free on Tour - Hymer Group står bag denne website og App, der indeholder oplevelser, ruter, pladser og rådgivning. Egne ruter og oplevelse samt pladser kan oploades. Den indeholder 378 ruter i det meste af Europa, 978 oplevelser og 5.784 Stellpladser. Siden er kun på tysk og hollandsk.

Ferienstrassen,info- bag dette tilbud står ADAC og Knaus Tabbert med omfattende forslag i Tyskland, Danmark, Østrig, Spanien og Schweiz samt et utal af rejsemål i fjerne lande. Enkelte tur forslag uden for EU. Indeholder ruteplanner og connected til Dreamandgo App.

CaraMaps - Det første værktøj tilpasset autocampere og med mere end 60.000 autocamperpladser, campingpladser, bondegårdscamping, tømmestationer mm. CaraMaps er en blanding af Tripadvisor og AirBnb

Lørdag, 27 April 2019 14:54

De bedste Stellplatz Apps

Der findes efterhånden mange Apps, der muliggør søgen efter autocamper- og overnatningspladser på smartphones og tablets. Apps kan som regel downloades fra Google Play og Apple Store. Gratis downloads har begrænsninger, men Pro versioner er overkommelige i pris, set i forhold den skrevne version.

Womo-Stellplatz.eu Pro - Mere end 150.000 downloads på 3 sprog med mere end 20.000 overnatningsmuligheder. Gratis version uden offline mulighed. Engangspris på 5,49 Euro.

Campercontact- med 6 sprog og mere end 29.000 overnatningsmuligheder i 58 forskellige lande. Kan hentes på både Google Play og Apple Store. Gratis testversion med indskrænkede muligheder. Pris Pro version 5,99 Euro årligt.

CaraMaps - CaraMaps er den første autocamper-applikation, der letter din rejse i din camper og giver dig mulighed for at drage fordel af mere end 60.000 adresser direkte i lommen. Serviceområder, Campingpladser, Parkeringspladser, Værter, privat overnatning og autocamperforhandlere... En ægte camper software med 5 sprog... Offline option 4,49 Euro, Årligt 29,99 Euro

Park4night - til Android, Apple og Windows. Mere end 1.000.000 downloads med et hav af features og referencer til mere end 94.000 adresser. Gratis download og et månedligt abonnement på 0,99 Euro eller et årligt på 8,99 Euro.

Stellplatz-Radar - Promobil med 12.000 pladser i hele Europa. Basis versionen er gratis mens Plus versionen koster 0,99 om måneden eller 4,99 Euro årligt. Kan hentes til Android-Smartsphones og Iphones.

Camping.info - Detaljeret og gratis guide med over 24.000 camping- og autocamperpladser til Android og IOS. Mange sprog

Camperstop - 10.750 Camperstops, fås til Android Smartphones og Iphones for 5,49 Euro årligt. Ved køb af deres guide får man gratis App med i købet.

ADAC Camping- og Stellplatzguide - App: Mere end 8800 campingpladser og mere end 8200 autocamperpladser i hele Europa med downloads fra både Google Play og Apple Store. Engangspris på 8,99 Euro Kompatibel med Iphones, Ipad og Ipod touch. Kræver mindst IOS 10.0

Bordatlas fra Reisemobil-International.de med 6.300 pladser og samtidig den ældste formidler af overnatningsmuligheder for autocampere. Bordatlas er både til smartphones og tablets. Prisen er 16,90 Euro årligt eller 9,90 for et mini abonnement på to måneder

Top Platz App med 131 kvalitetspladser i 7 lande inkl. 3 i Danmark 2019. Den er gratis og kan hentes på både Google Store og Apple Store.

Stellplatz-Danmark.dk fra autocamperforeningen Dansk AutoCamper Forening med alle typer pladser tilpasset autocampere i Danmark. Gratis download.

Mein Platz med 300 pladser i Europa. Ingen i Danmark. Gratis

Tømmefaciliteter:

Mere end 130 sider med vand forsyning og borskaffelse af spildevand og toilet HER

Følgende hjemmesider vil hjælpe dig med din søgning på din autocampertur. De fleste websites til søgning af autocamperpladser er på flere sprog.

  • Campercontact - På 5 sprog og mere end 29.000 autocamperpladser i 58 lande, transitpladser, parkeringspladser og campingpladser med autocamperpladser.
  • Womo-Stellplatz.eu - På Tysk, engelsk og norsk byder på mere end 20.0000 autocamperpladser, campingpladser og overnatningsparkeringspladser

  • Park4night.com - 94.406 registrerede adresser på alle typer overnatningspladser på 6 sprog og 1.000.000 dowloads

  • Caramaps -  60.000 gratis og betalbare autocamperpladser, parkeringspladser, værter og privat overnatning, campingpladser på 4 sprog. Autocamperforhandler/værksteder
  • Deutscher Camping Club - På 3 sprog med godt 16.000 autocamprpladser, bondegårdscamping og campingpladser.
  • stellplatz.info - her findes mere end 6.000 autocamperpladser i hele Europa, både simple og luxuspladser.
  • campingclub.at - Er en østrisk med 200 autocamperpladser udelukkende i Østrig
  • top-platz.de - 131 pladser kvalitetspladser i Tyskland, Danmark, Sverige, Holland, Luxemburg, Belgien og Italien

 

Tømmefaciliteter:

Mere end 130 sider med vand forsyning og borskaffelse af spildevand og toilet HER

I en artikel i folketidende.dk den 26. April kan man læse at Guldborgsund Kommune siger nej til at autocampere udelukkende skal kunne overnatte på campingpladser og derfor har fjernet de sidste restriktioner for autocampere. Årsagen skal findes i at sagen om autocamper overnatning var bragt op politisk i Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget, efter at borgere var utilfredse med at autocampere benyttede og overnattede på det offentlige areal ved Vignæs Strand.

Beboerne samarbejdede med Guldborg Camping op at opsætte et forbudsskilt, der henviste til Guldborg Camping. Begrundelsen lød på at autocampere ofte efterlod affald.

Samtidig havde forvaltningen modtaget en anden agenda fra Autocampergruppen, hvor et par af os der ikke deltager i de andre autocamperpolitiske interessegrupper, arbejder for både bedre forhold for autocampere og autocamperturisme med udgangspunkt i landene omkring os. Vi stiller ikke krav, men fortæller med godt dokumenteret materiale, hvorledes det kan gøres som andre steder i Europa. Materiale blev tilsendt alle 98 kommuner i 2018 og er blevet flittigt benyttet til forskellige rapporter, analyser og anbefalinger.

Sagen kom i Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget efter at unavngivne havde anmeldt ulovlig skiltning, med det resultat at de hjemmelavede skilte nu fjernes.

I Guldborgsund Kommune, valgte man på anbefaling fra kommunens administrative del, at i stedet for forbud, vil kommunen arbejde for at gøre parkering med autocampere attraktivt særligt udvalgte steder i kommunen.

Det er en vigtig indsats at sikre bedre forhold, og derfor er den også en del af den nye kommuneplan. Når der fremover arbejdes med omdannelse af vores havnearealer, så ser man også på forholdene for autocampisterne. Det er nemlig vigtigt at få de her turister tæt på vores bymidter, så det bliver let og attraktivt at handle i butikkerne og spise på restauranterne. Vi må erkende, at den her målgruppe ikke kommer ind på vores campingpladser, og det er derfor andre steder, man skal satse på at turisterne bidrager til erhvervslivet, siger Peter Bring-Larsen.

Læs mere: folketiende.dk
L
æs mere: Guldborgsund Kommune

Udgivet i Information

Følgende Guidebøger tilbyder mere end blot en plads til en enkelt overnatning: Du betaler et medlemsgebyr og derefter kan du benytte alle de tilmeldte overnatningssteder gratis. Forudsætningen er at du ejer en selvforsynende autocamper med lukkede tanke.

De fleste pladser er placeret på idylliske gårde, håndværkere, gårdbutikker eller vingårde, så du kan ikke forvente nogen form for sanitære faciliteter for autocampere. Til gengæld kommer du i kontakt med de mennesker der bor på den besøgte ejendom og tilbringer natten på de smukkeste steder.

Med i den købte guide er der en vignette der skal sidde synligt, således at det kan aflæses at det pågældende køretøj er en del det pågældende lands værtsskab.

  • Danmark - Pintrip: Guidebogen indeholder mere end 180 steder rundt om i Danmark som tilsammen har 458 gratis holdepladser, kan du opleve naturen, roen og de lokale specialiteter i skønne, landlige omgivelser.

  • Sverige - Swede Stops: 60 værter fra Höga Kusten i Nord til Blekinge i syd. Deudover information om 353 tømme- og forsyningspladser plus 52 LPG stattioner.

  • Frankrig - France Passion: Du får ikke kun den årlige vignette, men også en omfattende startpakke med plads guide, kort og meget mere. FrancePassion har mere end 2000 værter.

  • Tyskland - Landvergnügen: Med mere end 675 idylliske rejsemål, målrettet autocampere med landlige værter i hele Tyskland. Den årlige Vignette giver mulighed for ophold i optil 24 timer gratis.

  • Storbritanien - Brit Stops: Med mere end 970 værter på pubber, gårdbutikker, vinbønder, bryggerier og håndværkere er der mulighed for en gratis overnatning
  • Schweiz - SwissTerroir: Talrige værter hos håndværkere, landbrug, ostemejerier, chokoladefabrikanter. Alle med kontakt til den lokale befolkning i en enestående smuk natur.
  • Spanien - Espana-Discovery: Netværk med 250 værter ved lokale spisesteder og vinbønder. Samtidig tilbyder kort information over 800 autocampere forsyning- og tømmestationer, de såkaldte Aires de service. Ærterne er spredt ud over hele Spanien.
  • Tyskland m.fl - Winzeratglas: 200 vinbønder, vinkoorperativer og vinkældre tilbyder én gratis overnatning med autocampere i 12 ud af 13 tyske vinregioner. Derudover er der steder i Südtirol i Italien, Ungarn og Alsace i Frankrig, samt alle hjørner af Østrig. Der kan være tilbud der koster ekstra, men dette er angivet i materialet.

Overnatningspladser er et aktiv for autocamperturister. De kan spare penge på overnatning og stadig få adgang til nogle tjenester. Derudover er de ovenud fleksibel. Den type pladser er ideelle til korte ophold og især til transit, hvor de har deres force. Også som udgangspunkt for byture, hvor autocampere kun er transportmiddel er de helt ideelle.

Tømmefaciliteter:

Mere end 130 sider med vand forsyning og borskaffelse af spildevand og toilet HER

 

De fleste kender til Hamburg på den eller den anden måde, men kender du “Nordens Venedig”. Ingen andre tyske byer har så meget vand som Hamburg. Med sin maritime charme er hansestaden Hamburg en af Europas metropoler. Den byder sine gæster på uforfalsket by- og naturliv med et stort antal restauranter, teatre og butikker, strande ved Elben og grønne områder ved Alster, ligesom en en levende havn og seværdigheder der stammer fra byens 1200 års byhistorie.

Med godt 2.400 broer har Hamburg flere broer end London, Venedig og Amsterdam tilsammen. I forhold til Berlin er Hamburg et overset rejsemål og det er en fejl af de helt store, for Hamburg er meget mere end den kæmpe imponerende industrihavn man kører forbi på motorvejen. Hamburg er også en meget smuk by med frodige grønne områder, dybblå søer, rislende vandløb og et netværk af kanaler med bygninger fra en svunden tid.

Tag på en af de mange sejlture i Hamburgs enorme havn. Derudover byder Hamburg ud over de første tanker som havnen og livet i St. Pauli og Reperbahn, også på de mange kanaler, og her bør du tage en de ture der også sejler i de fortryllende smalle sidekanaler med pakhusbyen med de gamle broer. Det er derfor Hamburg også kaldes for “Nordens Venedig” med gamle charmerende pakhuse og Speicherstadt Hamburg, der i 2015 kom på UNESCO´s verdensnaturarv, sammen med Chilehaus i Hamburg.

På trods af at Hamburg blev bombet synder og sammen under 2. verdenskrig, er den genopstået og regnes idag for en af Europas rigeste byer og ud over “Nordens Venedig”, er den Tysklands port til verden.

Snyd ikke dig selv for et besøg denne fantastiske by kun få timer fra den dansk-tyske grænse ogHamburg har mange flere muligheder.

TIP: Hamburg Hafen afholder hvert år et størt fødselsdags arrangement. I år er det den 10-12 maj 2019. Læs mere HER

Med autocampere er der flere muligheder, men kun et par centralt beliggende autocamperpladser.

Parkplatz am Strand Pauli, St. Pauli Hafenstraße 89, 20359 Hamburg med plads til 15 autocampere.
GPS Koordinater: 53° 32
46 N / 9° 57 41 E
Ingen faciliteter. Pris: 19,50 Euro

Stellplatz am Fischmarkt. Große Elbstraße 9, 22767 Hamburg På parkeringsplads ved siden af den historiske fiskeauktion.
GPS Koordinater:53° 32
43 N / 9° 57 11 E
Ingen faciliteter. Pris: 14 Euro

Wohnmobilhafen Hamburg, Süderstraße 8, 20097 Hamburg. Plads til 60 autocampere, 2 km fra centrum. Supermarked 800 meter.
GPS Koordinater: 53° 32’ 36” N / 10° 01’ 32” E
Strøm, vand og bortskaffelse: Pris 19 Euro

Se flere muligheder på Campercontact

Links:

Hamburg Tourismus
Culture trip
Get Your Guide
Port of hamburg

Udgivet i Autocamper Ture

Hvorfor betale 500 gange så meget for købevand på flaske, når en renholdt vandtank i din autocamper ikke er sundhedsskadelig, når bare du er OBS på, hvor du bunker vand fra. Tappesteder der er mærket “drikkevand” er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsen og skal dermed opfylde grundliggende krav af hensyn til den almene sundhed. Samtidig skal installationen og benyttede materialer være godkendt efter retningslinier i DS449 og bla. være monteret med kontraventil. Det er altså ikke ligegyldig hvad vandet der kommer ud af en vandhane skal bruges til i det offentlige rum. I forbindelse med vandforsyning til bla. autocampere på farten drejer det sig om “ anden kommerciel eller offentlig aktivitet”

I henhold til bygningsreglementets (BR10) skal byggevarer, der indgår i eller tilsluttes drikkevandsinstallationer i bygninger, generelt have en VA-godkendelse for at sikre, at de overholder de sundhedsmæssige krav til drikkevandets kvalitet, jf. kapitel 8.4.1 i BR10. Den overordnede målsætning er, at drikkevandets kvalitet skal være bedst mulig. Det betyder, at drikkevandet som minimum skal opfylde de kvalitetskrav, som er fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bilag 1a til 1d (drikkevandsbekendtgørelsen). Kvalitetskravene har til formål at beskytte menneskers sundhed. Kvalitetskravene gælder kun for det kolde vand til husholdningsbrug. Derudover kommer der løbende ny viden om stoffer, det også kan være relevant at forholde sig til i relation til drikkevandets kvalitet.

Drikkevandsbekendtgørelsen siger

Drikkevandsbekendtgørelsen fastsætter kvalitetskravene til det vand som vandforsyningsanlæg leverer til bl.a. ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet” jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 1 stk. 1, nr. 1, c.

Ved ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet” forstås bl.a. institutioner, restauranter, hospitaler, hoteller, forlystelsesetablissementer, jf. § 1, stk. 4, i drikkevandsbekendtgørelsen.

Herudover vurderer Miljøstyrelsen, at følgende aktiviteter som udgangspunkt er omfattet af begrebet ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet”: skoler, fritidsanlæg, sportsanlæg, kaserner, campingpladser, indkøbscentre, udlejningsejendomme, Bed & Breakfast, dagplejer og plejefamilier. Det vil dog altid være kommunen, der som led i sin sagsbehandling må vurdere, om en given aktivitet er kommerciel eller offentlig, idet det i sidste ende er domstolene, der kan fastlægge den konkrete rækkevide af lovgivningen.

I sin vurdering kan kommunen bl.a. se på, om en given aktivitet involverer offentligheden, eller om aktiviteten tilbydes med det formål at tjene penge.

Det er desuden op til kommunen at vurdere, hvilke andre aktiviteter end de ovenstående, der eventuelt er omfattet af begrebet ”anden kommerciel eller offentlig aktivitet”.

Materialer

Alle materialer, som indgår i drikkevands levering, skal være af materialer, der er godkendt til drikkevand. Jævnfør retningslinier i DS 449

Vandinstallationer skal sikres mod tilbagestrømning efter gældende regler, jf. DS/ EN 1717 2.udgave samt Rørcenteranvisningen af 15 oktober 2009 fra Teknologisk Institut. Det er VVS-installatørens ansvar, at installationerne overholder kravene. Du skal være opmærksom på, at der er vedligeholdelsespligt på alle typer tilbageløbssikringer.

Kontraventiler/tilbagestrømningssikringsventiler er opdelt i kategorier fra 1 til 5. Derfor er det vigtigt, at du undersøger, hvilken kategori tilbagestrømningssikring, du skal benytte i de forskellige installationsopbygninger. Vandforsyningen kan kasserer installationen, hvis de vurderer, at den er til fare for vandforsyningens ledningsnet og ikke overholder gældende normer.

Sikring af drikkevandskvalitet

Installationer til drikkevand udføres således, at det vand, der kan tappes, opfylder kravene til drikkevand.

Vandslange der er udført i PVC, og er godkendt iht. EU Food Regulation kan bruges til drikkevand. Haveslange i materialer uden ftalater (Ftalaterne er et af flere syntetiske stoffer, der er under alvorlig mistanke for at have østrogen-lignende virkninger på dyr og mennesker.).

I almindelige PVC-havevandslanger kan for eksempel phthalater og andre indholdsstoffer i plasten vandre fra vandslangen og over i det vand, som man så drikker eller bruger i madlavningen. Der er ikke en akut sundhedsrisiko ved at bruge haveslangen. Men myndighederne opfordrer til at bruge en godkendt slange, der vil være mærket at den er godkendt til drikkevand, .

Tænk også på en lang vandslange i f.eks en vægslangeboks, der er udbredt ved standere eller tappehaner til drikkevand. Her er der både benyttet slange der ikke er beregnet til drikkevand og dels er opvarmet fra tidspunktet fra sidste brug. Dette er grobund for bakterier der trives i lunkent vand. Der kan købes vanslange der er godkendt iht. EU Food Regulation og derfor kan bruges til drikkevand. Samtidig er vandslangen behandlet med algehæmmende belægning på indersiden og velegnet til oprulning. Det samme gælder det udstyre du selv medbringer i form af forsyningsslange eller vandkande.

UV-belysning

Inden vandet forlader vandværket, belyses det med UV-lys, der dræber eventuelle skadelige mikroorganismer. Det kan ødelægges i den anden ende med en vandslanger der efter endt brug ligger på jorden, været opvarmet af solen eller har været benyttet til noget den ikke skulle benyttes til.

Hvorfor skal du lade vandet løbe?

Vand skal betragtes som et levnedsmiddel på linje med fx mælk, hvis kvalitet og holdbarhed er afhængig af, hvordan du behandler det. Du bør lade det kolde vand fra din vandhane løbe mindst 2-3 deciliter, før du bruger det til te, kaffe eller som drikkevand

Der er bakterier i alle levnedsmidler – også i vand. Disse bakterier får optimale forhold at udvikle sig i, hvis vandet er for varmt og samtidig står stille i vandrørene.

Bakterier trives i varmt, stillestående vand

Når vandet bliver leveret fra vandværket til forbrugerne, har det en temperatur på 7-16 grader. Om vinteren leveres vandet typisk med en temperatur på 7-10 grader og om sommeren på 14-16 grader.

Problemer med vandkvaliteten starter som regel først, når vandet kommer ind i forbrugernes ledningssystem, fordi vandet her både kan komme til at ligge mere stille i vandrørene og få en højere temperatur – enten på grund af dårlig isolering, eller fordi koldtvandsrørene ligger for tæt på varmtvandsrørene. I begge tilfælde bliver vandet opvarmet af omgivelserne.

Flaskevand

Selvom flaskevand kan være op til 500 gange dyrere, rummer det flere bakterier end vand direkte fra hanen, hvilket formentlig skyldes, at vandet i flaskerne står og bliver hengemt. Dog indeholder flaskevand ikke bakterier i et omfang, der kan gøre os syge.

Hygiejne ved forsyningsstandere

Ved et forsynings- og bortskaffelsesområde for autocampere er hygiejnen ikke altid i top. Der kan hvis ikke tappehaner til henholdsvis skyldning af toiletkassetter og til drikkevandsforsyning, og disse ikker er skarpt adskilt være brugt til noget de ikke skulle være brugt til og det ses ikke på dem. De fleste autocampere har nogle meter slange med i deres autocamper. Benyt dette udstyr istedet for slangen der skødesløst er placeret på stedet. Den kan indeholde jordbakterier, fordi den har ligget mere på jorden end den har været placeret i sin holder. Den kan være brugt til at skylle en toiletkassette og dermed været i kontakt med E coli bakterier og enterokokker der kan føre til infektioner hos især svækkede personer.

Se på dit vand som levnedsmiddel

Når drikkevand er aftappet med henvisning til en vandtank der er ren og og opbevaret i en vandtank er det faktisk holdbart i lang tid. Smagen kan ændre sig med tiden. En vandtank i autocampere er dog ikke at betragte som et lukket system, da der er en åbning udefra ! Det er igennem denne åbning vandet til dit daglige forbrug kan tilføres svampesporer, alger og bakterier. Disse microorganismer er grundliggende ikke farlige for mennesker, men de kan give problemer for syge, svækkede, ældre og børn for hvem vandhygiejne er endnu vigtigere.

Links:

Teknologis Institut PDF
Håndbog for VVS intallatøre PDF
Retsinformation 
EU direktiv om drikkevand
Miljøministeriet
Drikkevandsbekendtgørelse af 23. august 2018

En ny fransk overnatnings platform for autocampere lanceres til maj-juni 2019. Landmænd og landejere kan tilmelde deres steder og fra maj kan autocamperturister begynde at booke deres overnatningstilbud. Fra maj vil der ligeledes være App’s tilgængelige til IOS og Android.

Park and View har til formål at tiltrække adgangen til naturen ved at åbne op for privat ejendom. Park and View har til formål at skabe et fællesskab, hvor autocamperturister og landmænds interesser kobles sammen.

I Frankrig stiller de spørgsmålet - Hvor man finder et sted for natten uden at skulle køre i timevis, hvis man vil undgå campingpladser eller overfyldte autocamper parkeringspladser. Ifølge en undersøgelse foretaget af den nye mobile applikation www.parkandview.com vil rejsende autocampere højest søge efter overnatning i 90 minutter om dagen.

I 1993 blev France Passion lanceret med et koncept om fri parkering hos vinavlere og andre landbrugsproducenter i max 24 timer. I dag kan kan de bryste sig af mere end 2.000 gæstfrie steder i deres guide. Enkel og prisoverkommelig for 30 Euro , gældende for én enkelt overnatning på landsteder og gældende i et helt år.

Med nye idéer, der er forbundet med udviklingen om samarbejdsøkonomi, åbnes der op for nye store muligheder. Den nyeste Mobil App til autocampere er i øjeblikket i en testfase med en alpha-version.

Ifølge platformens grundlægger, Grégoire Popineau opfylder det nye koncept princippet for France Passion, men med yderligere fordele.

Konceptet´s grundlægger ønsker at genoprette billedet af frihed i naturen med autocampere. Park and View garantere en unik beliggenhed, mest uden tilknyttede tjenester og placeret i naturen på et roligt sted med udsigt. Der er ingen obligatorisk kontakt med ejeren af landområdet, der kan erklære sig “ikke tilgængelig” med en rød prik i sin profil. Betaling for overnatning i autocamperen sker gennem platformen.

Øjeblikkeligt efter booking af en nærliggende placering, guider Appen via  GPS til det sted der er stillet til rådighed af en landmand.

Databasen forbedres dagligt, men før at Park and View endeligt kan bekræfte et nyt sted der er tilmeldt, ventes der på tilbagemelding fra de to første besøgende, der ikke betaler for deres overnatning. Deres vurdering og beskrivelse er vigtige og beriger beskrivelsen af stedet med fotos.

“Et sted”, er kun for et køretøj med flot udsigt. Der kan tilmeldes flere steder på den samme ejendom. Hvert sted er indikeret med GPS koordinater. Det skal være kørefast for tunge køretøjer, og kravet er en god udsigt.

Lave priser

Tilmeldte landmænd og landejere er fritaget for adgangs- og årlige gebyrer for at være tilmeldt Park and View. Der betales kun for driftomkostningerne for platformen, ved at en bookingordre fratrækkes 2 Euro fra det beløb landmændene har ret til og Park and View hævder her før det går løs, at der allerede er 500 tilmeldte landmænd i Frankrig, Belgien og Schweiz.

For autocamperturisterne kan priserne for en overnatning variere fra 5 til 10 Euro for et sted helt uden faciliteter, og endda lidt mere, hvis der er faciliteter forbundet med opholdet.

Park and View vil belønne medlemmerne af Park and View i form af et incitament til omsætningen af det eller de steder de selv har tilmeldt. Dette tænkes gjort ved at tilbyde en stor del af selskabets kapital til medlemmerne i form af aktier. Med starten af Park and View suppleres et allerede bredt tilbud med gratis søgning af overnatningsmuligheder for autocamperturister.

Når Park and View går endeligt i luften, vil deres hjemmeside og app være oversat til en snes sprog. Alpha-versionen er kun på fransk

www.parkandview.com

Kun 13 km fra den belgiske by Mons, ligger en af verdens mest imponerende og yderst imponerende  bygningsværker Strépy-Thieu Skibselevatoren. Den har til opgave at forbinde to dele af af en af hovedvandvejene i Belgien - Canal du Centre der er en del af det net af kanaler der forbinder floderne Meuse og Scheldt. Selve kanalen er på kun 20,9 km, men niveauforskellene er så store, at de belgiske myndigheder igangsatte det imponerende byggeri, der kan løfte de store flodpramme der er kendetegnende for flod og kanalnetværk. Konstruktionen består af to store “badekar” på ikke mindre end 112 meters længde, 12 meter i bredden og en vanddybde på 4,15 meter. Hver elevator er placeret på hver sin side af tårnet og ved hjælp af enorme modvægte lavet i beton, der vejer stort set det samme som selve se fyldte “badekar” kontrollere fire elektromotorer karenes bevægelse op og ned. Hver tur kan gøre på 6-8 minuter afhængig af vejrforhold og belastning. Et Must See i  den belgiske Hainaut region.

I Belgien bruger man som andre steder skibselevatorer til at hæve skibe i det bakkede terræn. Den 117 meter høje elevator i Strépy-Thieu kan udligne den mere end 73,15 meter store højdeforskel i Canal du Centre ved at løfte flere hundrede ton tunge skibe hele vejen op.

Skibselevatoren blev designet under Canal du Centre’s moderniseringsprogram for at erstatte et bestående system med to sluser og fire 16 meter skibslifte, der er dateret 1888 til 1919. Selve kanalen gik i drift i 1879 og dens sluser og skibslifte kunne dengang løfte skibe op til 300 tons. Disse 4 skibslifte kom i 1998 på listen over UNESCO verdens arven på grund af den arkitekttoniske værdi. De to sluser og de fire skibselevatorer  kunne overvinde et samlet fald på 66 meter ved hjælp af en eneste energikilde: Vand. De benyttes idag til at løfte turistbåde med og er dermed stadig aktive.

I 1982 var det tid til at igangsætte byggeriet af en skibslift der kunne løfte op til 1.350 tons og var indtil 2008 verdens største skibselevator, idag er den Europas største imponerende skibselevator.

Med autocampere er der gratis parkering, men uden faciliteter. Der er både restauranter og indkøbsmuligheder i landsbyen lige i nærheden.

Links.

Skibselevatoren Strépy-Thieu
De historiske skibselevatore på Canal du Centre
Ingeniøren
Overnatningsmuligheder på Belgium Wallonia

Autocamper Parkering Adresse:

Kade Sluis Scheepslift 4 
Rue Saint Gery, 
7070 Thieu, Henegouwen / Hainaut / Belgium

Pris: Gratis

GPS Koordinater: N 50.47144, E 4.08951 / N 50°28'17", E 4°05’22"

Campercontact: Motorhome parking

Herinder den historiske skibselevator og autocamper parkering

Udgivet i Autocamper Ture
Onsdag, 17 April 2019 14:08

Rapido køber canadiske Roadtrek

Rapido Group, ejer af mærket Westfalia, har meddelt at de har underskrevet en bindende hensigtserklæring for at erhverve alle de aktiver der er relateret til canadiske Roadtrek. Salget af Erwin Hymer Group til den amarikanske branchegigant Thor Industries afslørede finansielle uregelsmæssigheder, hvor skaden skulle beløbe sig til omkring 200 millioner Euro. Thor Industries valgte ved nye forhandlinger Roadtrek fra og købte Erwin Hymer Group uden canadiske Roadtrek, der ligger i selskabet Erwin Hymer Group North America.

Efter at uregelmæssighederne blev kendt, blev først ledelsen afskediget og derefter modtog alle medarbejderne deres afskedigelse uden varsel. De udestårnde løninger blev betalt og derefter blev firmaet indleveret til konkurs.

Rapido har til hensigt at overtage lejekontrakten af de eksisterende produktions- og montagefaciliteter. Roadtrek var en af de førende mærker i Nordamerika inden konkursen og Rapido har meddelt at de i første omgang genbesætter 200 job. Ved konkursen tabte ialt 800 medarbejdere deres job. Allerede nu er er RoadTraks hjemmeside online igen.

Med købet af Roadtrek vender Rapido mærket Westfalia tilbage til det nordamerikanske fritidskøretøjsmarked. Westfalia var et velkendt mærke i Nordamerika i 1960’erne og 1970’erne.

Der blev acceptere kvalificerede bud frem til den 3. April 2019, og bud blev accepteret på hele eller dele af EHGNA’s aktiver, men de bud der overvejende ville drive virksomheden som en produktionsvirksomhed havde fortrinsret, og derfor faldt valget på Rapido.

Mere om Roadtrek på www.roadtrek.com

Kilde: RVdailynews.com

Udgivet i Autocamper nyheder
Side 1 ud af 2