Januar 2020

THOR Industries Inc. der ejer Erwin Hymer Group, annoncerede idag dannelsen af Hymer USA, et nyt datterselskab, der fokuserer på produktion og markedsføring af fritidsbiler (RVs) ved anvendelse af europæisk produktion praksis, automatisering og kvalitetsstandarder - Den første indenfor Nordamerikansk RV-industri. Hymer USA vil være bosiddende i Bristol, Indiana med forventet tilgængelig produkttilgængelighed i fjerde kvartal 2020.

Meddelelsen følger THORs erhvervelse af 2019 af Europas Erwin Hymer Group (EHG), der skabte verdens største RV-producent med førende positioner på begge kontinenter. Erwin Hymer Group er en mangeårig leder på det europæiske RV-marked og en af de største RV-producenter i Europa. EHG, inklusive Hymer-mærket, er kendt for innovation, design og produktkvalitet.

Virksomheden vil anvende en eksisterende, nyrenoveret, virksomhedsejet facilitet med forventning om at investere ca. $ 8 til $ 10 millioner i yderligere kapitaludgifter i løbet af 2020 - primært til maskiner og udstyr til at bygge anlægget til Hymer USA.

Hymer USA skal med tysk innovation, design og kvalitet, styrke Thors markedsposition i Nordamerika.

Hymer-mærket og produktudbuddet har allerede modtaget meget positiv feedback fra det nordamerikanske forhandlernetværk. At levere til det nordamerikanske marked med den innovation, design og kvalitet, som Hymer-mærket er kendt for, vil være til gavn for forbrugere og forhandlere, yderligere styrke THORs ledende position på markedet og give en stærk langsigtet værdi til THORs investorer.

Projektet Vision Venture har allerede vist, at projekter inden for Thor-gruppen også hurtigt kan implementeres sammen med Hymer. Implementeringen tog kun 10 måneder fra ide start til verdenspremieren på Caravan Salon 2019.

Kilde: Thor Industries & Erwin Hymer Group Presse

Udgivet i Information

Salget af autocampere er i kraftig vækst – i efteråret går branchen for første gang ”solo” og præsenterer 120 spritnye modeller på ”Autocamper Show” i Fredericia

Mindst 120 af de nyeste autocampere og campervans fra alle de førende mærker står klar, når MESSE C Fredericia i efteråret har premiere på publikumsmessen ”Autocamper Show”. Dertil kommer en lang række udstillere med udstyr, services og rådgivning målrettet mod autocampister, samt spændende foredrag om det frie liv på fire hjul.

Der er flere årsager til, at branchen for første gang laver en ”ren” autocamper-udstilling, fortæller en af initiativtagerne, salgsdirektør Jens Hammer fra Erwin Hymer Group Nord.
- Vi er en branche i markant vækst, og vi har nået en størrelse, hvor vi og vores forhandlere også gerne vil prøve at stå på egne ben udstillingsmæssigt. For få år siden blev der solgt cirka 200 autocampere om året, men nu ligger det omkring 800, og bare i 2019 steg salget med knap 30 procent, oplyser Jens Hammer.

Han tilføjer, at mange rejse-, camping- og feriemesser, hvor del e af autocamper-branchen også deltager (og fortsat vil deltage), ligger i starten af året. Men det er ofte for sent til, at kunder kan få skræddersyet en bil til sæsonstart i foråret.
- Derfor er efteråret det bedste tidspunkt for vores branche – og for de besøgende – og det er også den termin, man ser i Tyskland, Sverige og Norge blandt andet. På Autocamper Show kan kunderne se de nyeste 2021-modeller, og hvis de ønsker at handle, kan vores forhandlere inden sæsonstart levere en bil, der er indrettet og udstyret lige efter deres ønsker og krav, forklarer han.

Et stort potentielt marked
Ifølge Jens Hammer og hans kollega Søren Due er målgruppen både nuværende og potentielle ejere. De oplever, at mange danskere drømmer om det frie liv i en autocamper. Men mange tror også, det kræver en investering på den kedelige side af en million kroner at udleve drømmen.
- Men dels blev afgiften sænket for et par år siden, og dels har effekt iviseringer givet lavere omkostninger hos producenterne. Desuden er der kommet smarte campervans (på størrelse med en varevogn, red.), så fra cirka 450.000 kroner kan en familie på fire få en virkelig god bil, konstaterer Søren Due.

Jens Hammer tilføjer, at leje af en autocamper kan være en god måde at teste drømmen af på, og udlejere og deleplatforme vil naturligvis også være til stede på messen.
- I det hele taget bliver Autocamper Show et samlende univers, hvor man kan få afklaret alle spørgsmål på én gang: Hvilke modeller er der, og hvad koster de? Hvad koster forsikring og vægtafgift? Hvilket kørekort kræves? Hvor er det fedt at køre hen? Vi arbejder i øvrigt også på, at man kan prøvekøre modeller på området omkring MESSE C – og der bliver selvfølgelig en camp for alle gæster, der ankommer i autocamper, siger han med et smil.
Autocamper Show finder sted i MESSE C Fredericia den 30. oktober og 1. november 2020.

MESSE C Fredericia
Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

Internet: http://www.messec.dk

Udgivet i Information

Ferie for Alle er et mekka for campister. Igen i år kan de besøgende se frem til at opleve det nyeste indenfor campingvogne, autocampere, tilbehør og overnatning, når Skandinaviens største feriemesse åbner dørene 21.-23. februar 2020.

Otte messehaller fyldt med alt, hvad hjertet kan begære. Igen i år samles hele campingbranchen i MCH Messecenter Herning, hvor både garvede campister, udelivsentusiaster og debutanter på campingpladsen kan opleve alle de kendte mærker og nyeste produkter på Ferie for Alle. Det er den største udstilling af campingvogne, autocampere og telte i Danmark, hvor man også kan se nyheder indenfor tilbehør og gå på opdagelse blandt campingpladser i både ind- og udland. 
 
Sidste år åbnede markedspladsen på Ferie for Alle, og den nye handelshal blev taget så godt i mod, at man i år har valgt at udvide konceptet. Den ikoniske runde Hal B bliver fyldt helt op med udstillere og gode tilbud, specielt indenfor campingudstyr. Resten af messen byder på et bredt udvalg af spisesteder, stort legeområde og mange små oaser, så der er grobund for mange hyggelige timer med masser af inspiration til campingferien.

Europæisk stjerne til Herning - og Dubai
Hos Adria ser man frem til at udstille på Ferie for Alle, hvor en af de store højdepunkter bliver den store 2020-nyhed Adria Astella. Med sit markante design og store udvalg af luksusfornødenheder er Astella-serien braget ind på det europæiske marked med stor succes, og i Danmark har interessen også været enorm. 
 
- Det er en campingvogn, der skiller sig ud på mange måder. Udstyret i vognen lever op til standarden på de bedste fem- til seksstjernede hoteller. Det er en blanding mellem en campingvogn og et mobilhome, hvilket gør den interessant for et rigtigt bredt segment. Den er primært tænkt til fastliggere, men den kan også trækkes sydpå ligesom alle andre campingvogne. Vi har sågar flere kunder, der har købt en Astella vogn, selvom de aldrig har været campister før. Vi har endda også solgt en Astella, som skal så langt væk som til Dubai, fortæller Per Højgaard, Direktør for Adria Caravan ApS.

Flere Danmarkspremierer
Der er masser af nyheder på standene i campinghallerne på Ferie på Alle. I år kan feriemessen blandt andet præsentere det største antal autocampere nogensinde. I Hal J3 kan de besøgende opleve en vaskeægte Danmarkspremiere, når Hymer præsenterer deres campervan Hymer Free S 600. Modellen er bygget på et Mercedes chassis, der giver alle de funktioner og den komfort, man kender fra bilmodellerne af samme navn. 

Hymer Free S 600 Foto: Erwin Hymer Group 
Mærket Carado annoncerer også en Danmarkspremiere på Skandinaviens største feriemesse. Carado V337 er en mindre autocamper, der er designet til parret, der sætter pris på en stor udstyrspakke til en yderst komfortabel pris. Som noget helt unikt kan man også opleve en såkaldt showcar på Carados stand.
 
- Vores Carado showcar er et testlaboratorium på fire hjul. Man har spurgt 1.000 campister i Tyskland, hvad de konkret ønsker sig af en autocamperferie, og svarene har resulteret i denne her specialbyggede autocamper. Showcaren viser nogle af de trends, vi måske kan forvente os af fremtiden indenfor autocampere, som f.eks. et større køkken, fleksibelt spise- og loungeområde samt flere indgange, fortæller Søren Nedergaard Due, Area Sales Manager hos Erwin Hymer Group.
 
Carados showcar er ikke det eneste særsyn på Ferie for Alle. Hvis man elsker både camping og vand, har Bravia en god nyhed med på Skandinaviens største feriemesse. Bravias MarinaVilla er en husbåd med alle campingvognens fornødenheder, en villa på vand, der kan opleves på nærmeste hold, når den ligger til kaj ved MCH Messecenter Herning. 

Carado V337

Fakta
Ferie for Alle 2020 foregår i MCH Messecenter Herning fra 21.-23. februar. Campingudstillingen på Ferie for Alle er Skandinaviens største og fylder hele otte messehaller. Udstillingen byder på samtlige af campingvogne, autocampere og teltvogne på det danske marked samt et kæmpe udvalg af udstyr, fortelte og campingpladser i både ind- og udland. Hele messen byder på mere end 1.000 udstillere og besøges af omkring 60.000 ferieglade mennesker.

Links:

Ferie For Alle
Hymer
Adria Astella
Bravias MarinaVilla
Carado

Udgivet i Information

I de norske medier kan der i øjeblikket læses om et autocamper køb, hvor der blev fejlinformeret ved køb af autocamperen hos en af Norges største autocamperforhandlere.

Autocamperforhandleren havde solgt en luksuriøs tre-akslet autocamper med en totalvægt på 5,5 t og 9,2 meter lang. Ifølge salgsannoncen hos forhandlere har autocamperen en lastevne på 900 kg, og i autocamperens registreringsattest til 941 kg, men det viser sig, med tilstedeværelse af norsk politi, at autocamperen, af svensk herkomst, kun kunne medbringe en last på 450 kg og dette bliver betegnet som en mangel. På bagakslen var der kun mulighed for en last på lidt over 100 kg, hvilket ikke er meget da autocamperen har en stor garage, hvilket retten i Norge også har påpeget.

Hos forhandleren var autocamperen ligeledes opgivet til at have både 5 siddepladser og 5 sovepladser. På salgannoncen hos forhandlere er lastevnen opgivet for basis køretøjet og oftest ikke for det udstillede køretøj, der så godt som altid er monteret med fabriksmonteret udstyr i et eller andet omfang. Dette udstyr går fra lastevnen. Ud fra tallene på salgs opstillingen i butikken vurdere køberen at der er plads til ekstraudstyr, men hvis det fabriksmonterede udstyr ikke indgår i udstillede køretøj, kan det give problemer i den sidste ende.

Vægten af antal passagere ud over føren, der er indregnet i køreklarvægt, er en del af lastevnen og i beregningsformlen opgivet til 75 kg pr passager, ligeledes er 10 kg personligt udstyr, dertil kommer 10 kg pr autocampermeter. Ikke nok med det kan autocampere variere plus/minus 5 procent, som er helt i overensstemmelse med lovgivningen for producenterne. Kun ved selvsyn at have set COC dokumentet kan det afsløres, hvad den egentlige vægt har været fra fabrikken og med indregnet fabriksmonteret udstyr og plus/minus 5 procent reglen, hvis ellers de vejer deres køretøjer. Lovgivningen for køreklarvægt siger tydeligt, at den skal opgives med fyldt vandtank og det antal gasflasker der er plads til. Producenterne har for at lave et skønmaleri af køreklarvægt og skabt et teknisk fif, som de kalder for rejsevægt og som oftes kun betyder 10 liter vand. Dermed må man sige at friheden er noget indskrænket og helt uagtseptabelt. Ligeledes opgives kun 1 fyldt alu gasflaske og ikke de to der som oftest er plads til.

Sagen i Norge har fået den afslutning at forhandleren skal hæve handlen og tilbagebetale køberen de 2 millioner norske kroner som autocamperen kostede. Retten i Norge vurderede at 450 kg lastevne ikke var nok til at medtage de ialt fire personer som familien består af, og at der ikke var plads til bagage og udstyr.

Kilde: Bobilverden.no / Motor.no

Udgivet i Information

En god søvn er vigtig for sundheden og godt for en afslappende ferie. Hvis madrassen i autocamperen ikke lever op til dette, er det tid til handling. På trods af at flere undersøgelser har vist at at autocamperbrugere lægger stor vægt på høj sovekomfort, så lever mange af de madrasser der bruges som standard i autocampere ikke op til dette krav. I mange tilfælde ligger autocamper madrasser i den nederste del af skalaen. Løsningen er at få madrassen skræddersyet nøjagtig til den enkelte brugers behov, men da sengedimensioner og form i autocampere ikke opfylder standarden for senge i hjemmet, er der kun en skræddersyet løsning.

Det valgte ferielæsning lægges væk og nattens genopladning begynder, man vender sig og ligger ikke godt, vågner flere gange i løbet af natten. Man vågner op øm i hele kroppen og føler slet ikke at man er udsovet. Skylden er madrassen i din autocamper.

Der er fokus på mange temaer i autocampere, men det at sove godt for at have en god ferie er endnu ikke nået autocampere. Mens mænd vælger en autocamper, primært baseret på det basale køretøj, teknologi og udstyr, har kvinderne en tendens til at være mere fokuseret på køkken, opholdsområdet og badeværelse. Næsten ingen har fokus rettet på sengen, hverken producenter eller kunder. Det på trods af et ca en tredjedel af ens liv foregår der.

I 90 procent af alle autocampere er der madrasser fra producenten der, i følge madraseksperter, i bedste fald kan kaldes et "underlag" og bestemt ikke er egnet til at sove i. Der benyttes sæderyg og siddeflader til senge ombygning for at oplade kroppen til næste dags ferie. De er bare ikke velegnet til seks til otte timers søvn.

En madras skal helst følge kroppens konturer i de skiftende stillinger, man ligger i. Man skal finde den madras, der passer til netop dig, fordi dit individuelle sovemønster er afgørende for om madrassen skal være, blød, medium eller hård.

Dårlige madrasser:

  • For blød: Kroppen får form som sover man i en hængekøje
  • For hård: Man synker slet ikke ned i madrassen, der bliver et hulrum ved lænden når man ligger på ryggen. Put en hånd ind under lænden og mærk efter at madrassen fylder lændesvejet ud. En for hård madras er er en dårlig idé for personer med rygsmerter.
  • For tynd: Du presser dine kropsdele ned til overfladen under madrassen
  • For lav madrasvægt: Der bliver synlige hulrum i madrassen
  • Du vågner regelmæssigt om morgenen med smerter i nakke / skulderområdet, i ryggen, i hoften eller med hovedpine
  • Din madras består af flere dele, der mødes nøjagtigt, hvor du skal ligge med dine skuldre og / eller hofter.
  • Din madras ligger direkte på en træplade uden mulighed for luftcirkulation

Hvis du nu erstatter skummadrassen med en højkvalitets koldskummadras, tænker du i den rigtige retning. Men hvis den er lige så hård eller blød fra hoved til tå, forårsager den de samme problemer. Det er vigtigt, at madrassen består af forskellige zoner. Hvor ”tunge og brede” dele af kroppen, som skuldre og hofter, ligger, skal den være blødere, så de kan synke lidt ned. I området med talje og ben skal skummet være hårdere og understøtte disse dele af kroppen.

Madrasser lavet af viskoelastisk skum, også kendt under mærket Tempur, tilpasser sig meget godt til kropsformen med punktelasticitet. Imidlertid er skummet tæt, hvorfor ventilationen ikke er ideel, og skummet reagerer også på temperaturer: jo koldere det er, jo hårdere bliver madrassen. Omvendt bliver det viskoelastiske skum meget blødt, når det opvarmes.

Naturlig latex er lavet af gummi og er meget punktelastisk. De mest almindelige latexmadrasser indeholder altid syntetisk latex. Latex-madrasser er meget holdbare, men relativt dyre og tunge. På grund af materialets densitet er de ikke så godt ventilerede som skummadrasser.

Den rigtige madras til autocampere skal opfylde forskellige kriterier: På den ene side skal den ikke være for tung, på den anden side er god ventilation obligatorisk, da der ellers er fare for skimmel. Sidst, men ikke mindst, er madrashøjden også et vigtigt punkt, især i sænke- og alkove senge, er hver tomme vigtig, når det kommer til loftshøjden. Madrasmaterialets grundlæggende egenskaber bør ikke overses.

To personer med forskellig vægt skal ligeledes have forskellige grader af hårdhed for at opnå den ideelle madras. Dette opnåes med zoneinddelte madrasser der afhænger af den personlige opbygning.

Ud over madrassen er det også værd at kigge under madrassen. I autocampere bruges der ofte lamelrammer og her er træets hårdhedsgrad og afstanden mellem lamellerne kvalitetsvisende. På lamelbunde eller uden kan der ligeledes monteres tallerkenfjedre der kan vippes i alle retninger. Tal med forhandlere om mulighederne eller check det ud på nettet hvor der er et utal af muligheder for facon skræddersyede camping madrasser.

Udgivet i Information

I Faaborg- Midtfyn Kommune har man på et møde i Teknik- og Miljøudvalget den 19. december 2019, taget skridt til at øge antallet af autocamperturister i kommunen. Autocamperpladser på offentlige arealer er en mulighed for at tiltrække flere turister til Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen havde fundet materiale fra autocamper-info.dk / AutocamperGruppen brugbart til at få nyttig og konstruktiv information til, at der nu er lagt op til at 6 nye autocamperpladser spredt i kommunen for at højne turistværdien for autocamperturister i kommunen

I dag kan kommunen tilbyde autoriserede autocamperpladser på Faaborg Havn, Falsled Havn, Fjællebroen Havn og på Stranges Plads i Haastrup. Med de 6 nye lokaliteter der bliver gratis at benytte, vil der være nye muligheder for autocampere ved bl.a Dronningeudsigten i Haastrup, Kongeudsigten i Haastrup i Stenderup, Carl Nielsens Hus i Nr. Lyndelse samt to lokaliteter ved Ibjerg og Ibjergvej, samt ved en P-lomme ved Blåkærvej i Ryslinge.

Der vil på pladserne ikke ikke være servicefaciliteter, men hver enkelt af pladserne vil blive skiltet til parkering og overnatning for autocampere. Der er tale om simple overnatningspladser der kan benyttes hele året. Dermed regner kommunen også med at uhensigtsmæssig anvendelse som kommunen ved enkelte lejligheder har oplevet kan afhjælpes, og er indstillet på at det kan blive nødvendigt at udpege flere pladser til transitturister i autocampere. Her vil kommunens administration blandt andet overveje at medtage rastepladsen ved krydset mellem Assensvej og Rudmevej. Pladserne er beskrevet på følgende link HER

Se også kommunens sagsfremstilling punkt 223 - Autocamperpladser på offentlig areal til gennemfartsturister HER

Fredag, 24 Januar 2020 18:58

Tyske gastest er suspenderet til 2023

Tyskland som ellers har strammere lovgivning omkring test af gasanlæg end i Danmark, har suspenderet test af gasanlæg til 2023. Den obligatoriske “Gasprüfung” - G 607 er gældende i to år. Har man ikke fået udført “Gasprüfung” bliver det betegnet som en betydelig mangel for både campingvogne og autocampere. Autocampere kan ikke synes uden denne gastest. Campingpladser kan endda anmode om at få godkendelsesattesten fremlagt. Hvis ikke den kan fremvises kan campingpladser bede om at man forlader pladsen.

Dette er blevet midlertidigt ændret pr den 31. December 2019 på grund af nye retningslinier og er midlertidig blevet udsat til 2023. Den midlertidige udsættelse betyder ikke vigtigheden af et sikkert gasanlæg i autocampere, men snarre at årsagen til den midlertidige udsættelse skyldes tekniske årsager, på grund af af de benyttede måleapparater ikke opfylder ikke kravene, der er specificeret i retningslinierne for måling af gastest.

Testresultaterne er derfor ikke pålidelige, hvilket fremgår af af nye retningslinier for HU-Inspektionen fra Ministeriet for Trafik og Infrastuktur (BMVI). Inspektion af gasanlæg er annulleret til 1. Januar 2023. Indtil da er der ikke krav om inspektion af gasinstallationen, men indtil 2023 arbejdes der med udstyret til måling og der vil blive udstedt nye retningslinier. Indtil da er er en vellykket gastest ikke en forudsætning for at få godkendt sit gasanlæg.

Tysk gasorganasation anbefaler: Lad gastesten udføre alligevel

Deutsches Verband Flüssiggas eV (DVFG) anbefaler alligevel at alle følger den toårige gasinspektion, da en positiv G 607 stadig er bevis for en korrekt fungerende gasinstallation. Ifølge DVFG kan en udeladelse af en test af gasinstallationen føre til retsligelige konsekvenser.

Der rapporteres også om at gasdetektorer ikke længere er tilladt i gasanlæggets installationstest. Til at teste disse skal der benyttes læksøgningsspray.

Udgivet i Information

Da bøderne er høje i Frankrig, er det værd at bemærke at vejbestemmelserne i Frankrig for køretøjer med en totalvægt på mere end 3,5 t eller en længe på mere end 7 meter er anderledes end reglerne her i landet. 7 meter reglen gælder derfor også for autocampere under 3,5 t der måler mere end 7 meter i længden.

Vi oplever ofte, at der hvor det er muligt pga langsomt kørende trafik i de inderste spor, benyttes også både tredje og fjerde vognbane til overhaling med autocampere. Køre du i Frankrig bør du derimod være opmærksom på 7 meter grænsen. Vejbestemmelserne i Frankring siger at man kun må benytte de to vognbaner længst til højre, hvis køretøjet har en totalvægt på mere end 3,5 t og/eller også er over 7 meter lange.

Den franske “Artikel R412-25” siger følgende “Når en vej har tre eller flere baner, der er tildelt den samme trafikretning, er det forbudt at køre køretøjer, hvis samlede tilladte vægt på mere end 3,5 t eller køretøjet / vogntog overstiger 7 meter i længden i andre vognbaner end de to vognbaner, der er tættest på den højre kant af vejen.”

Denne regel har derfor også betydning for autocampere der har en totalvægt på 3,5 t, men måler mere end 7 meter i længden.

Den samme regel gælder, når man kører i en rundkørsel, som i Frankrig har to eller flere vognbaner. Vejbestemmelserne i Frankrig siger, at de før nævnte køretøjer kun må benytte den højre vognbane, det vil sige den yderste bane.

Brug af den forkerte vognbane og med det forkerte køretøj kan det blive dyrt: Der skal betales 450 Euro i bøde som øges til 1.500 Euro, hvis der er dårlige vejrforhold som tåge, sort is, sne osv.

Kilde: egifrance.gouv.fr

 

 

Udgivet i Information

Autocamper overnatningspladser er i Tyskland for alvor kommet på tale. De er for fyldte, kan ikke bookes på forhånd - det er sådan mange autocamperturister beklager sig og det på grund af det stigende antal autocampere. Charmen ved spontane rejser, der ikke planlægges på forhånd kan derfor risikere at forsvinde. Siden Caravan Salon 2019, høres det oftere og oftere, at en smartphone kan hjælpe med en passende app. TopPlatz køre et testforløb med “Stellplatz Ampel” der som et lyskryds fortæller om der på en autocamperplads er god plads (grøn), om der stadig er pladser til rådighed (mindre end 25 procent ledige) med indikation gult og ved markering med rødt er pladsen helt fuld og nærmeste ledige pladser popper op som alternativ.

Andre ideer med booking på forhånd med et enkelt klik, ses også som en del af en løsningsmodel fra andre. For tiden køre eller har der kørt spørgeundersøgelser i tykt og tyndt i forbindelse med autocampernes overnatningsmuligheder. Sidste offentliggjorte spørgeundersøgelse kommer fra tyske Reisemobil International, der bla. gik tæt på “digitalisering af autocamperpladser”.

Her spørger Reisemobil International bla. Ind til om respondenterne har en internetbaseret smartphone eller tablet med på autocamperturen. Svaret kan ikke være mere klart, end at det har 99 procent. Når der spørges indtil, hvad autocamperturisterne bruger deres smartphone til, svare 92 procent at den benyttes til at foretage telefonopkald til familie og venner, mens kun 6 procent benytter den til at finde overnatningspladser på.

Foretrækker du autocamperpladser eller campingpladser til overnatning?

Spørgsmålet er gennem de sidste mange år det mest benyttede, og intet har ændret sig. 54 procent af autocamperturisterne foretrækker autocamperpladser, 6 procent campingpladser, men 40 procent benytter begge muligheder.

I 2018 lavede dwif på universitetet i München en undersøgelse med lidt udvidet indhold. Her svarede 56,3 procent at de adspurgte at de foretrak autocamperpladser, 23,7 procent parkeringpladser med mulighed for overnatning, 9,6 procent ved indkvarteringer og spisesteder, 5,3 procent ved fritidsaktiviteter, 2,8 procent på campingpladser og 2,3 procent andre steder.

I 2017 lavede det tyske magasin Promobil deres undersøgelse og her svarede 52 procent at de foretrak autocamperpladser, 22 procent camping-/autocamperpladser, 12 procent fricamper/autocamperpladser, 7 procent campingpladser, 5 procent autocamper-/campngplads/fricamper og 2 procent fricamper

Når autocamperturisrnen i Tyskland planlægger en tur, satser 51 procent på en bestemt autocamperplads og 49 procent gør det ikke.

På trods af at autocamperpladser er en mangelvare, vil 67 procent af respondenterne ikke booke deres overnatningsplads forlods, mens 33 procent går glip af denne mulighed.

På spørgsmålet om muligheden for at kunne se om der er ledige pladser, mener 63 procent at det er en god idé, mens resten ikke mener at det er nødvendig.

Reisemobil International ville også gerne vide, om de adspurgte kørte direkte til autocamperpladsen eller om de besøgte steder på vejen. 22 procent mener at at en afstikker er vigtigere end selve autocamperpladsen. 29 procent tager den direkte vej til autocamperpladsen, mens 49 procent kun tager den direkte vej, hvis de er bange for at komme for sent til en ledig plads.

Autocamperturister focusere også på andre væsentlige ting, såsom prisen. 75 procent af de adspurgte svare at prisen for en overnatning er vigtigt. 74 procent vil gerne have muligheden for at tømme toilet, mens 62 procent mener at store pladser til parkering er vigtigt. 61 procent stemmer for tømning at spildevand er vigtigt, 57 procent siger forsyning af fersk vand og endeligt mener 56 procent at rolig beliggenhed i naturen også er vigtig.

Kilde:Reisemobil International

Udgivet i Information

På et pressemøde, der blev afholdt på CMT messen i Stuttgart af producent sammenslutningen CIVD, ser branchen ikke at ønsket om autocamperferie stopper her og nu. Industrien rapporterer om nye rekorder atter engang.

Især autocampere, men også campingvogne ligger i tidens trend, en ferieform som flere europæere end nogensinde før med individualitet, nærhed til naturen i moderne køretøjer, har taget til sig. Dermed er scenen sat til en meget optimistisk branche for 2020.

Ifølge ledende personer i CIVD skyldes den store trendy succes, at branchen er på vej væk fra det tidligere camping-image, der nu overskygges af billedet af en livsstil. Mens autocampere for de der før rejste rundt var tidsfordriv for pensionister, har flere og flere aktive unge og familier nu opdaget uafhængigheden på fire hjul. Fordelene er indlysende og tydelige, da både autocampere og campingvogne tilbyder individualitet, istedet for masseturisme og muligheden for at køre ud i det blå.

Undersøgelser fra tyske markedsforskningsinstitut Growth from Knowledge (GfK) viser at Millennials, der er personer fra midt 20 og midt 30, vil blive den største enkeltgruppe for ferieformen. Det ses bla. på de sociale medier, hvor oplevelser der deles under hashtagget #vanlife, viser hvordan trendy og seje ferier med kassevogne og campingvogne tager sig ud nu. Autocamper- og campingvognsferie har i de sidste år oplevet en positiv ændring i image og har etableret sig som et attraktivt feriealternativ til krydstogter og pakkerejser.

Ifølge CIVD forventer 56 procent af virksomhederne i campingvognsmarkedet stigende indenlandsk efterspørgsel og for autocampere 79 procent. De resterende på henholdsvis 44 - og 21 procent forventer en omsætning på nuværende niveau. Dette endda med udsigter til et bremset forbrug i forhold til Brexit og øget skat på autocampere i Sverige.

Ikke kun de nye autocampere voksede i antal. Salget af brugte autocampere i 2019 med 9,3 procent flere autocampere og 10,5 procent flere brugte campingvogne i forhold til 2018, alene i Tyskland. Det faktum, at der ikke var flere køretøjer der skiftede hænder, skyldtes ikke en mangel på efterspørgsel, men snarere en en utilstrækkelig forsyning af efterspurgte køretøjer.

Tyskland havde ved indgangen til 2019, 630.000 autocampere inklusiv ombyggede køretøjer og kommer i 2020 op over 700.000 autocampere inkusiv ombyggede køretøjer. 53.922 fabriksnye autocampere blev det til i Tyskland 2019, hvilket er +15,1 procent i forhold til året før. 26.941 fabriksnye campingvogne, der er et plus på +10,7 procent. For første gang sælges der nu dobbelt så mange autocampere i Tyskland i forhold campingvogne.

Alle disse positive udmeldinger sætter ligeledes kravet til flere af de typer af tilpassede overnatningspladser, som dette segment efterspørger under pres. Der mangler i den grad pladser for mere end en overnatning og det er medvirkende til at priserne på autocamperpladser stiger. Derfor er de forskellige typer af overnatningspladser et must. Kun øget konkurrence kan holde priserne i ro, men det kræver også bedre rammebetingelser, for at få private initiativtagere til at gå igang. Godkendelses tider på flere år medvirker heller ikke just til at gøre noget godt for autocamperturister. Det samme kan man sige om beslutningstagerne manglede evne til at se forskel på camping og autocamper adfærd. Danmark står i undersøgelsen fra GfK som det land efter Tyskland, Frankrig og Holland som autocamperturister og campister helst vil besøge inden for de næste få år. det forpligter, hvis Danmark vil satse på denne type turister.

Kilde: CIVD

Udgivet i Information
Side 1 ud af 2